Et unikt trailløb

i Gribskov

Tilmelding ParforceTrail 2025 åbner i marts

Og løbet afholdes Søndag d. 19. oktober med natløb d. 18.Oktober

ParforceTrail - et unikt trailløb

Vi glæder os til Parforcetrailløbet i skønne Gribskov igen i efteråret 2025 - Løbet afholdes søndag d. 19. oktober med distancer på ca. 11 km og godt 21 km. Du har mulighed for at prøve den lange rute af lørdag aften d. 18 i mørket

Hvis du bare ikke kan få nok af den fede trail

 

ParforceTrail er et trailløb lidt ud over det sædvanlige. Ruterne er afvekslende, hårde og flotte. Vi gør os umage med at finde små spor og off road strækninger på begge distancer. Ruterne er lagt som lange rundstrækninger, så du løber nye veje hele tiden

 

Kagebordet efter løbet er legendarisk. Snickerskage og meget andet kalorieholdigt står klar, når du kommer tilbage og der er en fed trailhygge omkring kage og kaffebordet

 

Løbet er ikke større end at alle kan give den gas eller nyde deres løbetur i skoven uden af blive trampet ned eller forstyrret. Vi har et max. antal på 150 deltagere

 

Du får en hjemmegjort medalje og en chip tid, men ellers er løbet lidt håndholdt og basic. Vi er en lille flok trailere i Løbeklubben Langgarverne, som arrangerer løbet sådan som vi selv synes at trail er fedest.